Standardside

VEDTÆGTER

 

 FOR

 

 Foreningen, ”FISKERHYTTEN”

 

som vedtaget d. 12 januar 2014

 

 

§ 1. Navn, hjemsted og formål.

 

 1.1.     Foreningens navn er Fiskerhytten.

 

1.2.      Hjemstedet er Vestre Havnevej 7, 4600 Køge.           

 

1.3.      Foreningen har til formål at drive ”Fiskerhytten”, som samlingssted for foreningen ”Skurrækken”, ”Fiskeriforeningen Køge Bugt” samt for de medlemmer bestyrelsen har godkendt.

 

 

§ 2. Medlemsforhold.

 

2.1.      Som medlem kan optages alle, der kan godkendes af den siddende bestyrelse.               

 

2.2.      Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen, med angivelse af navn, telefonnummer og adresse, samt begrundelse for ønske om optagelse som medlem.

                       

2.3.      Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 3/5 af bestyrelsens medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Bestyrelsen behøver ikke at begrunde et afslag om optagelse som medlem. Medlemmer, der er ekskluderet af generalforsamlingen i kraft af manglende opfyldelse af de almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages med samtykke fra generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet af de fremmødte på denne dag.”

            Et udtrådt eller udelukket medlem kan kun genoptages, såfremt eventuel ældre gæld til foreningen er betalt.

 

 

§ 3. Udmeldelse og eksklusion.

 

3.1.      Udmeldelse skal fremsættes skriftligt til bestyrelsen med 3 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår.

 

3.2.      Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemsskabet gæIdende forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen.

                       

3.3.      Beslutning om eksklusion kan appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 majoritet af de fremmødte træffer endelig afgørelse. Medlemmer, der ikke betaler forfaldent kontingent, slettes dog uden videre senest 1. april. Eksklusion eller slettelse på grund af kontingentrestance fritager ikke for kontingentforpligtelsen for det regnskabsår, i hvilket udelukkesen finder sted.

 

 

§ 4. Indskud og kontingent.             

 

4.1.      Nye medlemmer skal betale indskud og forholdsmæssigt kontingent senest 1 måned efter opkrævningen er modtaget.

                        Alle medlemmer skal have betalt årskontingent senest 8 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse.

 

 

§ 5. Medlemsrettigheder og -pligter

 

5.1.            Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og forpligtet til at leve op til dens formålsbestemmelse og berettiget til at stemme på generalforsamlinger, ordinære såvel som ekstraordinære.

 

 

§ 6. Bestyrelsen

                     

6.1.      Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

 

6.2.                Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige årstal.

 

6.3.                Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem er på valg i ulige årstal.

 

6.4       Der vælges 1 suppleant ved hver generalforsamling, for en periode på 2 år.

 

6.5.      Formanden og kasserer vælges direkte af generalforsamlingen. Medens resten af posterne; næstformand og sekretær fordeles på førstkommende bestyrelsesmøde.
 

6.6.      Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder 1. eller 2. suppleant. På førstkommende generalforsamling foretages suppleringsvalg. Bliver bestyrelsen på mindre end 3 medlemmer er bestyrelsen berettiget til at supplere sig selv.

 

 

§ 7. Bestyrelsens opgaver.

 

7.1.      Bestyrelsen har, under ansvar for generalforsamlingen, ledelsen af alle foreningens anliggender og varetager foreningens tarv udadtil og indadtil.

 

7.2.      Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dog afholdes der bestyrelsesmøde mindst en gang hver tredje måned, hvor kvartalsregnskabet for det foregående kvartal forelægges. Indkaldelse finder sted med skriftlig angivelse af dagsorden.

 

7.3.      Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som underskrives af formanden eller næstformanden og referenten.

 

7.4.            Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

 

7.5.            Bestyrelsen disponerer over foreningens midler, der alene må anvendes til formål, der tjener foreningens interesser, herunder til vedligeholdelse og forbedring af ”Fiskerhytten”.

7.6.            Før udbetalinger af større beløb må foretages af kassereren, skal beslutning herom være truffet på et bestyrelsesmøde, eller også skal udbetalingen være godkendt af formanden eller næstformanden ved påtegning på bilaget. Dog kan udlæg til den daglige drift udbetales via kassebeholdningen, og der skal underskrives på bilaget.

 

”Sekretæren fører bestyrelsesprotokollen og foreningens korrespondence, ligesom han udfører eventuelt andet forefaldende arbejde efter bestyrelsens eller formandens vedtagelse.”

 

7.7.            Sekretæren fører bestyrelsesprotokollen.

 

 

§ 8. Tegning og hæftelse.

 

8.1.      Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formand og et bestyrelsesmedlem.

 

8.2.      Den samlede bestyrelse kan meddele prokura til, at eet eller flere af dens medlemmer i særlige øjemed kan tegne foreningen, eksempelvis i forhold tiI bank - og postvæsen eller til at kassereren alene kan kvittere for kontingent - og øvrige udbetalinger, udstede medlemskort, samt foretage betaling af de foreningen påhvilende udgifter af enhver art.     

 

8.3.      Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser.

 

 

§ 9. Generalforsamlingen.

 

9.1.      Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

 

9.2.      Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned. Estraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæring herom.

9.3.      Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med mindst tre ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal endvidere følge foreningens regnskab.

 

9.4.      Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der med gyldigt medlemsbevis dokumenterer deres adgangsberettigelse.

 

9.5.      Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer.

 

9.6.      Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der væIges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.

                       

9.7.      Over det på generalforsamlingen passerede, føres en protokol, som underskrives af dirigenten, referenten samt formanden.

 

9.8.      På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen mindst indeholde følgende punkter:

 

                                                1. Valg af dirigent, referent og to stemmetællere.

                                                2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed.

                                                3. Regnskabsfremlæggelse for det forløbne regnskabså.r                                                                                    4. Indkomne forslag.

                                                5. Valg til bestyrelse samt 1suppleant ( 2-årig valgperiode).

                                                6. Valg af 2 bilagskontrollanter.                                            

                                                7. Fastsættelse af medlemsindskud og næste års kontingent.

                                                8. Eventuelt.               

 

9.9.      Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres på opslagstavlen og på hjemmesiden 8 dage  før generalforsamlingens afholdelse. Endvidere vil forslagene ligge til gennemsyn på generalforsamlingsdagen. Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller som er indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder.

 

9.10.    Ethvert medlem har møde- og taleret på generalforsamlingerne.

 

9.11.    Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet følger af nærværende vedtægt. Hvert medlem har en stemme.

 

9.12.    Afstemningen skal finde sted skriftligt, såfremt blot én af de tilstedeværende medlemmer ønsker det. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem, og således at hvert fremmødt medlem kun kan medbringe en fuldmagt.

 

 

§ 10. Regnskab og formue.

 

10.1.    Foreningens regnskab- og kontingentår følger kalenderåret.

 

10.2.    Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af 2 bilagskontrollanter, hvoraf mindst den ene skal være valgt blandt medlemmerne uden for bestyrelsen.

 

10.3.    De af generalforsamlingen valgte bilagskontrollanter kan til enhver tid forlange indsyn i foreningens regnskabsbilag og kassebeholdningen og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende.

 

10.4.    Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri og udarbejder foreningens årsregnskab.

 

10.5.    Foreningens formue ud over, hvad der er nødvendigt til afholdelse af de løbende udgifter, skal opbevares på forsvarlig måde og eventuelt frugtbargøres ved indsættelse i bank eller sparekasse. Midler, der ikke skal være til øjeblikkelig disposition, kan efter bestyrelsens vedtagelse anbringes i sikre aktiver.

 

 

§ 11. Afholdelse af møder m.v.

 

11.1     Fiskeriforeningen Køge Bugt’s aktive afdeling har ret til at afholde alle møder og andre arrangementer i Fiskerhytten mod at betale et gebyr, der fastsættes efter aftale mellem Fiskerhyttens bestyrelse og Fiskeriforenings bestyrelse.

 

 

§ 12. Vedtægtsændringer.

 

12.1.    Nærværende vedtægter kan alene ændres, såfremt det som et særskilt punkt er optaget på dagsordenen.

 

12.2.    Forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til den generalforsamling, hvor forslaget fremsættes til vedtagelse.

 

12.3.    Ændringsforslag til de i henhold til §12.2. fremsendte vedtægtsændringer skal fremsættes skriftligt over for bestyrelsen senest 14 dage førend generalforsamlingens afholdelse. Bestyrelsen skal herefter senest 8 dage før generaforsamlingens afholdelse offentliggøre  disse forslag til vedtægtsændringer.

 

12.4.    Til ændring af nærværende vedtægter, herunder fusion med andre foreninger, skal mindst 2/3 af medlemmerne deltage i generalforsamlingen, ligesom vedtagelse alene kan ske med et flertal pa 2/3 af de afgivne stemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen bemyndiget til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling jvn. §9.2., på hvilken ovenstående alene kan vedtages med 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer.

 

 

§ 13. Foreningens opløsning.

 

13.1.    Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 3/4 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 3/4 majoritet blandt de fremmødte medlemmer.

 

13.2.    Ved foreningens opløsning forholdes der med foreningsformuen som nedenfor bestemt.

 

13.3.    Den eventuelle formue, d.v.s. kontant beholdning samt salg vedrørende inventar, overgives til almennyttigt formål efter bestyrelsens beslutning.

 

 

§ 14. Lovvalg og værneting.

 

14.1.    Stridigheder om anvendelsen af denne vedtægt afgøres efter dansk ret ved retten i Køge.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE